2: Kristine og Christens fem børn

DEN DANSKE KIRKE

Gunnar, Aage og Esther blev døbt i "Den danske Kirke" i Chicago. Vidnerne er også danske emigranter. Kopi af dåbsattest herunder kan ses i en større udgave ved at vælge 'Billeder' her til venstre.
Aages dåbsattest i kopi. Fra "Den danske Kirke" i Chicago

Gunnar ældst

   Som tvilling blev Gunnar Stagstrup født i Chicago den 24. februar 1906. Han blev den 4. februar 1930 gift med Mette Kathrine Agerholm i Frøslev Kirke. Mette var fra 1905, og hendes forældre var Peder Andersen Agerholm og Ane Overgaard.

De fem børn i året 1916: Gunnar - Esther - Ejnar - Aage - Gudrun

Fire børn i Karby

   De havde tilsammen gennem alle årene et mindre husmandsbrug i Karby; men stedet (husene) eksisterer ikke i dag. Her fik de en søn og tre døtre, og det var som den første sønnen Kristian og derefter døtrene Elly, Ruth og Ebba.

Mette og Gunnar 1930

Aage også tvilling

   Også den 24. februar 1906 kom Aage Stagstrup Kristensen til. Til sin dødsdag kunne han udtale brokker fra det amerikanske sprog, som han heldigvis ikke anede betydningen af. Det var specielt, når han dirigerede rundt med hestene. Formodentlig stammede de fra ansatte folk i renovationsfirmaet. Men tvillingerne var også knap og nap tre år gamle, da de rejste ind i Danmark.
Her ses Aage som dilettant antagelig i 1920-erne

Statshusmandsbrug

   Også Aage vendte sig mod landbruget. Den 12. juni 1934 blev han gift med Gudrun Mortensen, datter af skrædderen i Vils (Kristine Thomine og Niels Chr. Mortensen). De unge skulle etablere sig i skyggen af depressionen. Først boede de til leje i Fredsø og levede af Aages daglønnede løse arbejde. Her fik de deres første søn, Erik, den 26. september.

   Christen gjorde fire unge landmænd (heriblandt sønnerne Aage og Ejnar) opmærksom på, at der kunne etableres statshusmandsbrug i Sindbjerg på Mors.

   Det var politisk blevet besluttet, at der skulle skabes levebrød i landområderne gennem etablering af statshusmandsbrug med 6-8 ha jord og plads til nogle få køer og 1-2 hold grise. En betingelse for statsstøtten var, at man med forevisning af et 4-cifret beløb kunne sandsynliggøre, at en besætning kunne fremskaffes. De fire aspiranter forelagde hver for sig det selv samme beløb, og blev således godkendt til lånegarantien.

Aage og Ejnar

Selvbygger

   Aage fik velvilligst adgang til at beskæftige sig selv på Vils Cementstøberi i vinteren fra 1934-35, hvor han lavede alle de nødvendige cementsten til byggeriet i 1935 i Sindbjerg.

   Der skulle hentes indtægter ved siden af landbruget, hvis livet skulle opretholdes. Med seks børn i løbet af bare 10 år, med besættelse af landet, og med de trange år efter befrielsen, var det en vanskelig tid.

Aage med heste i Vejerslev

Ingen elektricitet

   Postevandet blev hentet fra pumpen på gårdspladsen, og der var das i skuret uden for stuehuset. Elektricitet var ikke indlagt, og der måtte ikke ruttes unødigt med petroleum til lampen over bordet. Derfor kunne skumringen nemt vare en times tid, til det var næsten helt mørkt. Mens Aage og de ældste fodrede dyrene og malkede, sad Gudrun og de yngste ofte foran komfuret og bandt halm sammen i nogle hårde knuder med henblik på at spare på tørvene til omkring sengetid. Der er erindringer om en speciel hygge, hvor familiens medlemmer sang og bød på gensidige beretninger om, hvad dagen havde budt på. Lunt var der som regel i køkkenet. Det var da også begrænset, hvor meget man kunne se, selv efter at lampen senere blev tændt.

   På et tidspunkt lige efter krigen var det lykkedes morbror Arne at få gang i en lille vindmølle på taget, sådan at der ofte kunne lyse en lille pære i kostalden. Derved blev grebningen et godt alternativ til dasset, som kunne være en prøvelse en mørk og kold vinteraften.

   En kælderdør åbnede nedad til ’et hul i jorden’ eller en meget lav kælder. En dag, hvor Karen lænede sig op ad den, faldt hun ned og lige i saltkarret. Det var den tids køleskab. Der var plads til lidt røget kød, og hver vinter var saltkaret fyldt op med brislinger, en lille sildefisk, der var den rene og skære sundhed.

Forårsdag i Sindbjerg: Erik - Gerda - Hans - Gudrun - Aage

Besættelsestiden

Ejnar og Aage rider sammen

’Sommeri by’ fra gården i Vejerslev

- det er en gammel morsingboskik, som finder sted en søndag i maj.

Findes skikken mon andre Steder?

Hvilken søndag i maj vælges der?

Ejnar og Aage rider sammen

’Sommeri by’ fra gården i Vejerslev

- det er en gammel morsingboskik, som finder sted en søndag i maj.

Findes skikken mon andre Steder?

Hvilken søndag i maj vælges der?

 

Ejnar og Aage rider sammen

’Sommeri by’ fra gården i Vejerslev

- det er en gammel morsingboskik, som finder sted en søndag i maj.

Findes skikken mon andre Steder?

Hvilken søndag i maj vælges der?

Ejnar og Aage rider sammen

’Sommeri by’ fra gården i Vejerslev

- det er en gammel morsingboskik, som finder sted en søndag i maj.

Findes skikken mon andre Steder?

Hvilken søndag i maj vælges der?

   Sindbjerg var ikke netop verdens centrum, selv om den var omkranset af Canada, Em og Palæstina. Men netop Sindbjerg Plantage blev flittigt brugt til nedkastning af våben til frihedsbevægelsen. Den deraf følgende skærpede kontrol fra tyskernes side kunne mærkes ved en streng overvågning af mørkelægningen samt derved, at bilkørsel stort set var begrænset til tyskerne selv samt lægen. Når vi børn hørte en bil i det fjerne, gemte vi os under bærbuskene, indtil (som regel) Hans kunne berette:

   ”Det er bare æ dowter”. Så var vi på banen igen.

Ejnar og Aage rider 'Sommer i by' fra gården i Vejerslev. Det er en gaammel morsingboskik, som finder sted i maj. Findes skikken andre steder? Hvilken søndag i maj vælges der?

Salling

   Børnene var Erik, Hans, Ingrid, Karen, Jørgen og Knud. I 1947 rykkede alle otte over fjorden til Krejbjerg i Salling til et lidt større husmandssted, hvor der dog var indlagt strøm, men fortsat med vandpumpe i gården og das i udhuset. For os børn var det et rigt område med skov og strand, med skaller og aborrer i åen, med gedder og ål i Mollerup Sø, jættestuen i plantagen og mudderkastning med knægtene fra Rødding på den anden side af åen. I Krejbjerg var det nok også det tætteste, Aage kom et rentabelt landbrug.

   Et mærkbart teknisk fremskridt var opførelsen af et fælles frysehus for beboerne i den del af Ginnerup, som lå nærmest Søholm. Tørring, saltning og røgning af kød var herefter ikke helt så nødvendig for husholdningen. Det første køleskab kom da også til i Krejbjerg-tiden.

   Skolegangen i Krejbjerg foregik mest om vinteren. Der var tre år hos fru Klausen og fire år hos L.P.Jensen. Dagen startede i stalden med udmugning og malkning (malkemaskine blev installeret i 1954), idet Aage skulle tidligt af sted med hestene på mælketuren. Om sommeren mødte vi tre dage om ugen kl. 7-12, mens der om vinteren var meget mere skolegang, som regel var det kl. 9-15.

   Efter endnu nogle år – i 1958 omkring sølvbryllupstiden - blev der handlet til et mindre husmandssted på Otting Hede, og i stedet for mælketransporterne supplerede Aage landbruget med arbejde hos købmanden og hos OD-møbler i Oddense. Det var på Otting Hede, at det første fjernsyn blev anskaffet stærkt inspireret af børnebørnene, som rask kom til i disse år.

   Fra maj 1973 og frem til Aages død i 1978 boede de i et moderne parcelhus i Jebjerg. Her blev Gudrun derpå boende så længe, hun kunne i små 20 år, indtil hun i 1997 døde fra ældrecentret i Jebjerg. Aage og Gudrun er sammen begravet på Jebjerg Kirkegård.

Esther Stagstrup

Esther Stagstrup

    I Chicago kom Esther Stagstrup til den 21. sep-tember 1907, hvor tvillingerne var 1½ år gamle. Hun var 37 år, da hendes mor blev enke, og de to alenepiger kom til at betyde meget for hinanden frem til Kristines begravelse i 1972.
Esther - gudrun - og to kusiner

Ejnar dansk født

   De seneste år tilbragte Esther på Vejerslev Plejehjem, hvor hun til det sidste nød omgang med den nærmeste familie, som hun hele sit liv havde taget sig godt af.

   Ejnar Stagstrup kom til verden den 30. januar 1909 i Vejerslev få måneder efter, at Kristine var kommet til Danmark fra Chicago. Allerede dengang lidt speciel: Grundlagt i USA og søsat i Danmark!

   Som ung tjente han ved landbruget mange steder. Bl.a. havde han plads på Als, og hvad gjorde den unge mand, da han skulle søge stillingen: han cyklede da derned – en lang tur fra Mors på flere hundrede kilometer. På vejen klarede han sig ved den lejlighed oven ud af de frygtede Vejle-bakker ved at hægte sig fast til bagsmækken på en lastbil, når det gik opad. 

   Senere gæstede han Vallekilde Højskole på Sjælland, hvor han også fik uddannelsen som delingsfører i gymnastik. Det gik han meget op i efterfølgende og havde mange unge mennesker under sin kommando.

   Også musikken gjorde han noget ved og gik til undervisning hos Brusgaard i Vils. Det blev dog senere lagt på hylden, da han mødte Maren Bak (født den 14. juni 1914 mellem Frøslevvang og Mollerup), som var en habil klaverspiller, og som var datter af spillemand Kræn Bak og Kirstine.

Maren og Ejnar 1938

Slut med klaverspil

   Han mente ikke, at han kunne stå mål med svigerfar, så violinen blev lagt til side, og ingen har hørt ham spille efter det tidspunkt. Men musikken er blevet brugt flittigt, da de begge to var ’vild med dans’.

   I en periode var han også handelsmand, og han blev hjulpet i gang af en ældre kollega. Bl.a. ville Ejnar gerne vide, hvordan han kunne give kredit til en landmand uden at risikere at miste sit tilgodehavende. ”Det er ganske enkelt”, sagde den erfarne kollega, ”du skal bare kigge på møddingspladsen: hvis den er pæn og ryddelig og ordentlig stablet op, så kan du sagtens give kredit; for så har han også orden i pengesagerne”. Et godt råd, som kan overføres til nutiden i andre sammenhænge.

   I 30’erne var bilerne begyndt deres indtog, og Ejnar blev én af de første med lillebil (den tids taxi’er) på Mors. Det siges, at han allerede dengang brugte det moderne containersystem, idet han om dagen havde en grisekasse bag på bilen som handelsmand, og når han skulle fungere som lillebilvognmand, blev denne kasse skiftet ud med en ”kasse” til passagerer.

Det antages, at dette fotografi viser Christen, som betjener en taxikunde for Ejnar

Kørekort for 90 år siden

   Det var i øvrigt nemt at få kørekort dengang. Ejnar havde købt en bil, hvorefter han kørte en tur til Nykøbing til den motorsagkyndige. Han skulle lige svare på et par spørgsmål, og så var det kørekort hjemme. Og det var funktionsdueligt, indtil han blev omkring 80 år.
Nybyggerne i Sindbjerg

Et styk skidt

    Samtidig med Aage købte han jord i Sindbjerg og byggede et husmandssted, som blev virkestedet i nogle få år. Efter brylluppet (og ikke før!) flyttede Maren ind i juli 1938, og den første søn Kristen kom til verden den 1. april 1940 – få dage før besættelsen.

   Den håbefulde unge pode var selvfølgelig også med, når der f.eks. var fodboldkamp. Alle veninderne skulle beundre ”vidunderet”, og det blev lidt for meget for Ejnar, så han sagde, at knægten nok blev et styk’ skidt ligesom faderen. Hertil svarede veninden: ”Nej, det er da ikke sikkert!”

   Under besættelsen skulle alle vinduer være mørklagte, og Ejnar havde et job med at kontrollere, at dette blev overholdt på de forskellige ejendomme i sognet.

   Omkring 1942 flyttede Maren og Ejnar til Vils, hvor de havde et mindre landbrug lidt vest for byen. Her kom Meta til verden den 17. oktober 1945.

   I 1946 skulle der igen ske en forandring. Derfor købte Maren og Ejnar  afholdshotellet Blidstrup. 

Blidstrup

Hønseri

   Det var resterne af en gammel herregård, som kan findes i papirer tilbage til 1500-tallet, og som til tider har været en meget velhavende herregård. Blidstrup var herregård frem til 1923, hvor avlsbygningerne brændte, og der blev lavet udstykning af husmandsbrug fra stedet.

   I 1962 blev ejendommen i øvrigt overtaget af en gruppe mennesker med tilknytning til kirkelivet på Mors. De satte ejendommen i stand og kunne den 3. maj 1962 starte Blidstrup Ungdomsskole.

   Fra og med 1948 blev der mere ro omkring familiens bosteder, idet afholdshotellet blev mageskiftet med et hønseri i Øster Assels.

   Her havde familien sit ud-komme de næste 30 år, og i de fleste af årene blev der i årets første halvdel ruget kyllinger ud, og de blev solgt på Mors og Fuur samt i Thy.

   Når Aages børn fra Krejbjerg i Salling skulle på besøg, var det nemmeste at tage cyklerne de 3-4 kilometer ned til teglværket ved Nymølle. Her var en dørplade anbragt sådan på stranden, at den kunne vippes op i lodret position. Ventetiden blev brugt til badning fra stranden. En fisker fra Sillerslevøre (tæt på Øster Assels) fik så altid øje på, at der var kunder i butikken. Så måtte der vades ud til fiskerbåden, og cyklerne blev lagt i robåden, som var spændt efter motorbåden. Om aftenen skulle der blot bankes på fiskerens sovekammervindue, så kunne færgefarten tilbage til fastlandet fuldendes.

Maren og Ejnar 1960

Ø Assels og omegn

   Dengang havde alle ejendomme et lille hønsehold til hjælp til den daglige økonomi. En families indkøb af kolonialvarer blev som regel skrevet ind i en kontrabog hos købmand eller brugs, som samtidig var ”modtagercentral” for de æg, som blev produceret på ejendommene. Og æggene kunne langt hen ad vejen betale familiens indkøb – et godt supplement til familiens økonomi.

   Da det ældste barn i 1954 flyttede hjemmefra og helt til Rønde på Djursland, må Maren og Ejnar have forudset, at tiden med børn hjemme snart ville rinde ud, for den 11. august 1955 kom Per til verden i Øster Assels, så der stadig i en del år kunne være ”en at pylre om” i huset.

   Efter cirka 20 år med høns og kyllinger blev bygningerne ændret til svineavl, som var beskæftigelsen i de sidste år i Øster Assels.

   De havde en kort overgang et hus ”inde i byen” en lille kilometer fra hønseriet, men det varede ikke længe, før de flyttede til et hus i Vils, som blev bostedet i de sidste år.

   Per fortæller en morsom historie vist fra starten af 80-erne. Aage var død på det tidspunkt, og Gudrun ville gerne hentes til et fælles besøg. Ejnar var på det tidspunkt blevet næsten helt døv, men kørte bil uden større problemer. Maren satte sig på bagsædet og Gudrun foran i Fiat 127. Der opstod en høj og underlig lyd, som Ejnar ikke kunne høre. Efter Marens beskrivelse af lyden kørte Ejnar ind til et bilværksted, fordi det lød farligt. Det viste sig at være så moderne en ting som en bilradio. Det var Gudrun, som ved en forkert bevægelse var kommet til at tænde, men hvæsende og ikke på en anerkendt station. Efter diagnosen blev der grinet lystigt – mekanikeren griner nok stadig.

   Ejnar var dog på Vejerslev Plejehjem de allersidste år, og han døde i 1997. Maren var død i 1995.

   Selvom man er pensionist, behøver man ikke at sidde og trille tommelfingre. Ejnar var i mange år medhjælper i Jesperhus Blomsterpark, og han nød at skulle af sted tidligt om morgenen for at passe de forskellige sysler i især drivhusene.

   Også i hjemmet var der aktiviteter i dagligdagen, idet de eksempelvis syede og monterede ruser for en grossist igennem flere år.

Kopi af Gudruns dåbsattest

Gudrun den yngste

   Den yngste i Kristine og Christens børneflok er Gudrun, som blev født den 9. marts 1911.
Gudrun og Harald 1938

Sdr. Dråby

   Hun kom til at hedde Gudrun Holm, idet hun den 25. februar 1938 blev gift med tømrer Harald Holm. De åbnede tømrerværksted i Sdr. Dråby på den nordlige side af Mors.

Kopi af Gudrun og Haralds vielsesattest

Tre børn

  Her fik de tre børn.
Gudruns konfirmation 1925

Efterkommere

De tre børn kom til at hedde Svend Erik, Erling og Karen Margrethe.
Harald og Gudrun ved guldbrylluppet i 1988

Folkedans

Mange af de unge mennesker dyrkede folkedans i deres fritid med spillemanden i centrum og iført de traditionelle folkedragter for egnen.
Fotoet er fra en opvisning allersidst i 1920-erne.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Gunnar | Svar 09.07.2010 00.31

tak for dejlig billede

Erna 09.07.2010 01.16

Billedet af Harald og Gudren er, som jeg husker dem varme og kærlig. Har kendt dem i mange år.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.01 | 14:10

LOL

...
14.05 | 02:48

Denne side er forældet. Syntes derfor den brude lukkes ned. Flere af udsagnene som er oplyst på siden er enten falske /eller delvis falske.

...
09.07 | 01:16

Billedet af Harald og Gudren er, som jeg husker dem varme og kærlig. Har kendt dem i mange år.

...
09.07 | 01:06

Jeg har gået i skole med Erling og leget med karen

...
Du kan lide denne side