Saga om Stagstrup-erne

En slægt

   Der er kun én slægt, som kan anvende efternavnet Stagstrup. En del er gennem ægteskab blevet optaget i familien. Andre har gennem ægteskab fået andre efternavne. Men dette er beretningen om, hvem der er efterkommere efter Kristine og Christen Stagstrup Kristensen.

   Det bemærkes, at andre kilder (her en Brinck fra Fanø med henvisning til diverse kirkebøger) er slået ned på stavemåderne Kristine og Kresten. Her er ovenstående navne anført, fordi de anses for at være de korrekte.

Hele familien Stagstrup fotograferet i året 1920 Fra venstre mod højre ses Kristine - Gudrun - Ejnar - Aage - Gunnar - Esther - Christen

Stagstrup i Thy

   I Vejerslev blev Christen født den 1. november 1882 som den tredje ud af fire børn, og han boede i sin ungdom i landsbyen Stagstrup i Thy tæt på Vilsund. Han var søn af Dorthea Marie (kaldet Dora) og Jakob Kristensen.

Lige syd for Vilssundbroen

Kræn-To-Gång

   Blandt venner blev Christen ofte kaldt ’Kræn-To-Gång’ eller ’Kræn-Kræn’ inspireret af hans to navne. Stagstrup som slægtsnavn har sin oprindelse fra dengang, Jacob Kristensen var soldat. Hans bedste ven var fra Stagstrup i Thy, og det var dengang temmelig almindeligt som identifikation at anvende landsbynavnene sammen med soldaternes numre. Dette navn besluttede Jacob ved Christens dåb at optage som Christens mellemnavn.

Dora og Jakob Kræn

Efternavnet Stagstrup

   Idéen med at droppe navnet Kristensen har Christen aldrig oplevet. Den opstod i 1960-erne, vist på foranledning af Erik Stagstrup, hvis adoptivbørn ikke kunne ”arve” navnet Stagstrup, når det var et mellemnavn, og fordi kun ganske få kendte til efternavnet, og det kan forekomme upraktisk. Alle tilsluttede sig navneændringen undtagen Aage og Hans; begge havde principielle grunde til at bevare efternavnet Kristensen.

   Navnet Stagstrup er nu beskyttet, således at det alene er tilgængeligt gennem fødsel og ægteskab eller gennem ansøgning til hvert individ, der som efternavn bærer navnet Stagstrup.

Anders Agger

Chicago USA

   I året 1904 den 23. oktober blev Christen gift med Anine Kristine Agger, som var født den 16.1.1882 på Mors. Hendes forældre var Kirsten, død i 1925, og Anders Agger, død i 1940.

   Det unge par havde udlængsel. Der var små kår overalt i Norden, og USA stod åbent som ’mulighedernes land’ med gode udsigter for driftige folk, som ønskede at emigrere. Parret gik med enkeltbillet ombord i en rejse på omkring 3 uger til New York, og de fortsatte vestover til Chicago i staten Illinois.

   Det blev muligt at starte et renovationsfirma i storbyen med i starten ét hestespand. Efterhånden blev der ansat medhjælpere, og det blev vist til i alt fem spand heste. I disse år var Kristine hjemmegående husmor i et fremmed land. Den 24. februar 2006 kom der tvillinger til, først Gunnar og et kvarter senere Aage.

   I 1907 blev Esther født den 21. september, og Kristine blev snart efter gravid for tredje gang.

   Imidlertid led hun svært af hjemve. Hun blev aldrig fortrolig med sproget og den amerikanske kultur. Derfor blev det besluttet, at hun skulle rejse hjem med børnene. Når Christen så havde fået solgt forretningen og deres ejendele, kunne han følge efter.

   Som en lille eftertænksomhed skal det forlyde fra sædvanligvis velunderrettet kilde, at den mand, som købte forretningen i Chicago af Christen, endte op som mangemillionær. Set i bagklogskabens skarpe lys må vi arvinger således håbe, at denne mand faktisk var et udpræget forretningstalent. Ellers er det kedeligt.

   Kristine fortalte gerne for os børnebørn om den prøvelse, hjemrejsen blev for hende og børnene. Sovemulighederne bestod i nogle store rum med mange familier i hvert. Forplejningen stod man selv for ved åbne ildsteder ude på dækket. Med tre små børn og gravid med den fjerde har der været nok at se til.

Christen i Nykøbing

Vejerslev Mors

   Snart efter var familien atter samlet på Mors. De boede på et landbrug, der lå lidt øst for Vils by mellem Næssundvej og Doktorvej. Ejnar var kommet til den 30. januar 1909, og senere den 9. marts 1911 den yngste Gudrun.

   Omkring 1918 flyttede de til en større gård i Vejerslev lige bag den nuværende skole, Riis’gård. Der henvises til foto af Gudrun på gården i Vejerslev.

Gudrun og hunden Max på gården i Vejerslev lige bag den nuværense skole

Vils

   Her boede de til omkring 1934-35, hvorefter de købte kroen i Vils og drev den i nogle år, hvilket nærmest var en økonomisk katastrofe. Næste sted var en lejebolig lige overfor, hvor Brugsen lå, og Christen forsøgte en karriere som kommisionær ved ejendomshandler; men det blev som handelsmand og landbruger, at udkommet blev fundet. Her boede de, indtil Christen døde.

   Christen var et meget privat menneske. For eksempel eksisterer der formentlig ikke mange andre fotografier af ham som voksen, end de her afbildede, hvoraf ét stammer fra hans kørekort. Han døde forholdsvis ung i 1944 og er begravet ved Vejerslev Kirke på Mors.

   På det tidspunkt havde fire af børnene stiftet familie, og han var bedstefar adskillige gange. Kristine var tæt knyttet til Esther, som forblev ugift. I 1944 syede Esther hos skrædder Mortensen i Vils. Men nu flyttede de sammen i huset på Næssundvej i Vils, hvor Esther startede en lille butik med salg af mælk og brød m.v.

Kristine 90 år

Kristines sidste tid

   Kristine syntes i den seneste tid selv, at hun blev gammel nok, men det var alligevel altid en gensidig fornøjelse at besøge hende og Esther. Hun så frem til familiebegivenheder, og hun nåede netop at blive 90 år med blomster og fest. Få dage senere døde hun i januar 1972, og også hun er begravet ved Vejerslev Kirke.